Undløse kirke

Undløse Kirke, som ligger i byens vestlige udkant, er en spændende blanding af romansk og gotisk arkitektur, der strækker sig helt tilbage til 1100-tallet. Kirken rummer ikke kun en fascinerende historie, men også nogle af Danmarks mest unikke kalkmalerier, der er optaget i Kulturkanonen. 

Undløse Kirke er en markant bygning, der ligger i den vestlige del af byen. Kirken stammer fra det 12. århundrede, og den er et godt eksempel på en langhuskirke, hvor skib og kor er samlet i ét rum. Den er bygget af kampsten, og den oprindelige kirke blev udvidet i sengotisk tid med et tårn og et våbenhus.

Koret, der stammer fra omkring 1500, afløste det oprindelige romanske kor og er en vigtig del af kirkens gotiske stil. Det blev forlænget i den senmiddelalderlige periode, og der blev samtidig tilføjet et sakristi på korets nordside.

Det er muligt at se spor af de oprindelige bygningselementer, som blev bevaret, da kirken blev restaureret i 1950'erne. Her blev vinduer og døre rekonstrueret efter ældre spor, hvilket har hjulpet med at bevare kirkens autentiske udseende.

Kirkegården omkring kirken har også en lang historie. De gamle grænser er næsten intakte, og i 1888 blev der anlagt en annekskirkegård nordvest for kirken. De hvidtede mure omkring kirkegården bærer præg af flere perioder, og man kan tydeligt se, hvordan de er blevet opbygget med både marksten og munkesten.

Indenfor er kirken hvidkalket, og loftet bærer præg af krydshvælv, der stammer fra perioden omkring 1400. De oprindelige hvælv i skibet er fra 1400-1425, og korets hvælv er samtidig med bygningens senmiddelalderlige udvidelser. I alt er der tre større restaureringer af kirkens udsmykning, der spænder fra 1250-1375 og frem til 1390-1410. Kalkmalerierne, som stammer fra Unionsmesteren, er et af de mest markante træk ved kirkens indre og dækker hele skibets vægge med scener fra Jesu fødsel og opstandelsen.

Du kan læse mere om Undløses kalkmalerier

Den romanske døbefont er fra 1100-tallet, og altertavlen, der blev tilføjet i 1644, bærer præg af bruskbarok stilen, som var populær i den periode.

Prædikestolen fra 1643 er et andet betydningsfuldt element, og den bærer signaturen fra næstvedsnedkeren Abel Schrøder.

I kirken hænger der også epitafier og mindesmærker fra 1600- og 1700-tallet, der vidner om kirkens lange historie og de mennesker, der har været en del af den.