Søndersted kirke

Søndersted Kirke er en smuk og historisk perle, der adskiller sig fra mange andre danske kirker. Mens de fleste kirker i Danmark traditionelt er orienteret stik øst-vest, afviger Søndersted Kirke markant ved at have en orientering, der drejer mod syd.

Søndersted Kirke er som et skjult tidsvindue, der åbner op til en historie, der går flere hundrede år tilbage. Den ligger nordligt i landsbyen, på en lille lav banke, og er omgivet af en smuk lille kirkegård.

En af de mest imponerende dele af kirkegården er den middelalderlige portal med køreport, som viser kirken som et sted med både prakt og historie.
Der er også et ligkapel fra 1884.

Når du står foran kirken, kan du se, at den har en lang, enkel form, som er karakteristisk for en langhuskirke. Her er skib og kor samlet i ét langt rum. Skibet, bygget af rå og kløvede marksten, stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Det er de to vestligste fag, der har overlevet fra den oprindelige kirkebygning, og her er syddøren stadig i brug, mens norddøren er blevet muret til. Koret, som blev opført omkring 1500, er lavet af munkesten og står med en simpel, men smuk taggavl, der ikke er udsmykket.

Tårnet, der står i forlængelse af kirken, er bygget af marksten og er også beskedent i sin form. Det har et trappehus, der stammer fra lige efter middelalderen, og som stadig giver tårnet sin enkle, gotiske karakter.

Våbenhuset, der er bygget af både marksten og munkesten, har en særlig blændingsudsmykning på gavlfladen, med fem pyramideformede trappeblændinger og en frise, der minder om savtænder.

Når du træder ind i kirken, bliver du straks mødt af det krydshvælvede loft. Det blev bygget i 1400-tallet og giver rummet en stemning, som er svær at ignorere. Hvælvet i skibet blev bygget senere, men du kan stadig mærke, hvordan det hænger sammen med de to samtidige hvælv i koret og tårnrummet.

En af de ældreste genstande er den romanske døbefont, som er lavet af granit og stammer fra den såkaldte Roskildetype. Døbefonten er enkel i sit design, men dens materialer og form gør den til en værdifuld del af kirkens historie.

På den nordlige væg i langhuset finder du tre fantastiske træfigurer fra slutningen af 1400-tallet. Den første afbilder Nådefaderen, der holder sin døde søn, Jesus, og den næste forestiller Anna med Maria og Jesusbarnet. Den sidste, der står længst mod øst, er fra begyndelsen af 1500-tallet og skildrer Maria med barnet.

En af de mest markante skatte er processionskrucifikset på korets nordvæg. Det er et krucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet, og det er beslægtet med andre krucifikser fra kirker som Kvanløse og Kundby.

Altertavlen fra 1620. Den er bygget op i en arkitektonisk stil, og øverst ses Gud Fader velsigne, mens dyderne repræsenteres af figurer rundt om krucifikset i midten.

Tavlen er fyldt med detaljer, som vidner om den tid, den blev skabt i. Alterbordet, der stammer fra samme periode, har smukt rødmalede Jesumonogrammer i de store felter, der symboliserer Jesu tilstedeværelse i kirken.

Prædikestolen fra 1642 er en perle af bruskbarok-stilen. Den er udsmykket med fantastiske ornamenter. I to af de store felter står statuer af Frelseren og evangelisten Matthæus, mens de dydehermer, der er placeret i hjørnerne mellem felterne, repræsenterer dyderne som Tro, Håb, Kærlighed, Retfærd, Klogskab og Mådehold.