Aktiviteter for børn og familier

I Undløse og Søndersted kirker ønsker vi at række ud til alle børnefamilierne og ikke mindst børne. Vi har allerede et godt samarbejde med skolen, hvor mange af byens børn får kontakt med kirken. 

Børne- Gudstjeneste

Børnegudstjenesterne i Undløse og Søndersted Kirker er særligt tilrettelagt for de mindste og deres familier. Her skruer vi ned for højtideligheden og op for nærvær, fortælling og sang. Gudstjenesten varer omkring en halv time og er fyldt med levende fortælling, børnesange, bevægelse og ofte en lille aktivitet bagefter – som f.eks. saftevand og boller, kreativt værksted eller leg.

Mini-
Konfirmander

Forventes start 2026
Det er et tilbud til børn der går i 3. og 4. klasse på Skovvejens skole, afdeling Undløse. Vi skal  lære den lokale kirke bedre at kende.
Vi  hører historier fra Bibelen og lærer kirkebygningen at kende - og så har vi det sjovt og hyggeligt sammen. Man skal ikke være døbt for at deltage.
Børnene bliver hentet ved skolen, og vi følges derefter ad over til præstegården. Bagefter er der mulighed for at blive fulgt tilbage til SFO'en.
Man kan også blive hentet ved præstegården eller selv tage hjem efter aftale.

Tilmeldningen er ikke åben endnu

Børneklubben

I Undløse-Søndersted Kirker har der tidligere været en børneklub med plads til leg, hygge, bibelfortællinger og kreative aktiviteter.
Lige nu holder klubben pause, men vi håber at kunne starte den op igen, hvis der er interesse og mulighed for det.
Har du lyst til at være med – enten som deltager eller som frivillig – hører vi meget gerne fra dig!

Begivenheder for børn og familier